Jurabibliotek Logo Jurabibliotek Logo
Log ind
    Indstillinger
    Tekststørrelse
    Tegnafstand
    Linjeafstand
    Tema

    AI-assistent

    Vis tips
      • Forside og kolofon
      • Indholdsfortegnelse (kun PDF-version)
      • Forord
    • Kapitel 1. Grundlæggende begreber
      • 1. Indledning
      • 2. Kønsbegreber i dansk ret og EU-retten
      • 3. Ligestillingsbegreber i EU-retten og i dansk ret
        • 3.1. Ordet ligestilling
        • 3.2. Ordet ligebehandling
          • 3.2.1. Primærretten
          • 3.2.2. Sekundærretten
          • 3.2.3. Ligebehandlingsbegrebet i dansk lovgivning
        • 3.3. Lige muligheder
        • 3.4. Mainstreaming
        • 3.5. Positiv særbehandling
          • 3.5.1. Regulering – folkeretligt, EU-retligt og i dansk ret
          • 3.5.2. EU-Domstolens praksis om positiv særbehandling
          • 3.5.3. Er positiv særbehandling en undtagelse fra forbuddet mod diskrimination eller en afklaring af begrebet ligestilling?
        • 3.6. Kønsbalance
        • 3.7. Formel og materiel ligestilling
        • 3.8. Sammenfatning, ligestilling som et dynamisk begreb
      • 4. Diskriminationsbegreber
        • 4.1. Terminologi: diskrimination eller forskelsbehandling
        • 4.2. Folkeretlige definitioner af diskrimination
        • 4.3. Direkte diskrimination
          • 4.3.1. Ringere behandling
          • 4.3.2. Sammenlignelig situation
          • 4.3.3. Hypotetisk sammenligningsperson
          • 4.3.4. Diskrimination uden konkret kendte ofre
          • 4.3.5. Tilknytningsdiskrimination
          • 4.3.6. Stereotype egnethedsvurderinger
          • 4.3.7. Graviditet og barsel – direkte diskrimination
          • 4.3.8. Specifikke undtagelser fra forbud mod direkte diskrimination
        • 4.4. Indirekte diskrimination
          • 4.4.1. Den EU-retlige definition af indirekte diskrimination
          • 4.4.2. Definitioner af indirekte diskrimination i dansk ret
          • 4.4.3. Tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis
          • 4.4.4. Særligt ufordelagtigt i forhold til andre/ringere end andre
          • 4.4.5. Retfærdiggørelse af indirekte diskrimination
            • 4.4.5.1. Legitimt mål/sagligt formål
            • 4.4.5.2. Hensigtsmæssige (egnede til at opnå målet)
            • 4.4.5.3. Nødvendige
        • 4.5. Chikane
        • 4.6. Seksuel chikane
          • 4.6.1. Definitioner af seksuel chikane
          • 4.6.2. Uønsket adfærd. Seksuel chikane som et dynamisk begreb
          • 4.6.3. Ændringer af ligebehandlingsloven i 2018 (tonen på arbejdspladsen) og 2023 (seksuel chikane mellem kolleger)
          • 4.6.4. Arbejdsgiverens ansvar for at sikre et chikanefrit miljø
        • 4.7. Dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af kønschikane eller seksuel chikane
        • 4.8. Instruktion om at diskriminere
        • 4.9. Multipel diskrimination
      • 5. Viktimisering/repressalier
      • 6. Bevisbyrde, herunder ligefrem, delt og omvendt bevisbyrde
        • 6.1. EU-retlige krav til nationale håndhævelsesregler
        • 6.2. Ligefrem bevisbyrde
        • 6.3. Delt bevisbyrde
        • 6.4. Omvendt bevisbyrde
      • 7. Sanktioner, herunder godtgørelse, erstatning, underkendelse og straf
        • 7.1. EU-retlige krav
        • 7.2. Godtgørelse
        • 7.3. Erstatning for økonomisk skade
        • 7.4. Underkendelse
        • 7.5. Straf
      • 8. Gennemsigtighed og synliggørelse
      • 9. Afsluttende bemærkninger
    • Kapitel 2. Forskelsbehandlingsloven
      • Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.
      • Indledning
        • 1. Lovudviklingen
        • 2. Forskelsbehandlingslovens placering i den danske retskildestruktur
          • 2.1. Den almindelige danske reguleringsmodel – grundlovens § 3
          • 2.2. Den særlige reguleringsmodel for arbejdsmarkedet
            • 2.2.1. Overenskomstregulering af løn og arbejdstid
            • 2.2.2. Overenskomstregulering af arbejdsgiverens ledelsesret
          • 2.3. Regulering af diskrimination
        • 3. Den folkeretlige baggrund
          • 3.1. ILO-konvention nr. 111
          • 3.2. EMRK art. 9. Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
          • 3.3. FN’s racediskriminationskonvention (CERD)
          • 3.4. FN’s handicapkonvention
          • 3.5. Sprogbrugen i Danmarks gennemførelse af CERD og ILO-konvention nr. 111
        • 4. Den EU-retlige baggrund
          • 4.1. Det etniske ligebehandlingsdirektiv
          • 4.2. Beskæftigelsesdirektivet
      • Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde (§§ 1 – 1 a)
        • § 1
          • 1. De enkelte diskriminationskriterier, lovens § 1, stk. 1
            • 1.1. National oprindelse og etnisk oprindelse
            • 1.2. National oprindelse og statsborgerskab (nationalitet)
              • 1.2.1. Generelt
              • 1.2.2. Diskrimination pga. statsborgerskab af EU-borgere
              • 1.2.3. Diskrimination af tredjelandsstatsborgere pga. statsborgerskab
            • 1.3. Race, hudfarve og etnisk oprindelse
            • 1.4. Religion, tro eller overbevisning
              • 1.4.1. Hvad er religion, tro eller overbevisning?
              • 1.4.2. Pligt til rimelig tilpasning til religiøse skikke
              • 1.4.3. Religiøse helligdage og perioder
              • 1.4.4. Religiøst begrundet påklædning
              • 1.4.5. Andre tilfælde
            • 1.5. Alder
              • 1.5.1. Aldersrelaterede lovændringer
              • 1.5.2. Alder og anciennitet
              • 1.5.3. Udelukkelse af unge ved beregning af antal medarbejdere
            • 1.6. Handicap/funktionsnedsættelse
              • 1.6.1. FN’s handicapregler
              • 1.6.2. EU-regler om handicap
              • 1.6.3. Dansk lovgivning
              • 1.6.4. Handicapbegrebet – et interaktivt og dynamisk begreb
              • 1.6.5. Forskellig behandling af handicappede indbyrdes
              • 1.6.6. Fleksjob og handicap
            • 1.7. Seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika
            • 1.8. Politisk anskuelse
            • 1.9. Social oprindelse
            • 1.10. Organisationsforhold
            • 1.11. Andre kriterier (helbred, sprog, formueforhold mv.)
          • 2. Begrebet diskrimination
            • 2.1. Direkte diskrimination, lovens § 1, stk. 2
            • 2.2. Indirekte diskrimination, lovens § 1, stk. 3
              • 2.2.1. Fuld tid som indirekte handicapdiskrimination
              • 2.2.2. Sprogkrav som indirekte etnisk diskrimination
              • 2.2.3. Påklædningskrav som indirekte multipel diskrimination pga. race/etnisk oprindelse og/eller religion og/eller køn
            • 2.3. Chikane, lovens § 1, stk. 4
            • 2.4. Instruktion om at diskriminere, lovens § 1, stk. 5
            • 2.5. Tilknytning til pårørende, naboer og andre, der er bærere af diskriminationskriterierne
            • 2.6. Positiv særbehandling
          • 3. Kollektive overenskomster, lovens § 1, stk. 6 og 7: aftaleimplementering
        • § 1 a
      • Kapitel 2. Forbud mod forskelsbehandling (§§ 2 – 5 b)
        • 1. Anvendelsesområdet for beskæftigelsesdirektivet og det etniske ligebehandlingsdirektiv
          • 1.1. Karin Retvig-sagen
          • 1.2. J.K.-sagen
        • 2. Forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde
        • 3. Personer og situationer, der er omfattet af direktiverne, men som ikke er nævnt i forskelsbehandlingsloven
          • 3.1. Kolleger, herunder ansatte ledere
          • 3.2. Administrerende direktører
          • 3.3. Medlemmer af selskabs- og fondsbestyrelser
          • 3.4. Politisk valgte
        • 4. Hvad gælder for personer og situationer, der er omfattet af direktiverne, men ikke er nævnt i forskelsbehandlingsloven?
          • 4.1. Udvidende EU-konform fortolkning af forskelsbehandlingsloven
          • 4.2. Anvendelse af erstatningsansvarslovens § 26 og evt. straffelovens § 266 b
          • 4.3. Direkte anvendelse af beskæftigelsesdirektivet og det etniske ligebehandlingsdirektiv i den offentlige sektor
          • 4.4. Direkte anvendelse af Chartrets art. 21
          • 4.5. Statsligt erstatningsansvar
        • § 2
          • 1. Generelt om lovens § 2, stk. 1
          • 2. Ansættelse, forflyttelse og forfremmelse, lovens § 2, stk. 1
            • 2.1. Aldersrelaterede ansættelsesbetingelser
            • 2.2. Indirekte religionsdiskrimination
            • 2.3. Sprogkrav
            • 2.4. Maksimale aldersgrænser for ansættelse
          • 3. Løn og andre arbejdsvilkår
            • 3.1. Løn, lovens § 2, stk. 2 og 3
            • 3.2. Arbejdsgivers pensionsbidrag
            • 3.3. Rådighedsløn
            • 3.4. Fratrædelsesgodtgørelse efter den tidligere FUL § 2 a, stk. 3, der fra den 1. februar 2015 er ophævet
              • 3.4.1. Offentlige arbejdsgivere – Ole Andersen-sagen
              • 3.4.2. Private arbejdsgivere – Ajos-sagen
              • 3.4.3. Statsligt erstatningsansvar
              • 3.4.4. Folkepension og fratrædelsesgodtgørelse
            • 3.5. Påklædningskrav
            • 3.6. Chikane
          • 4. Ophør af ansættelsesforhold
            • 4.1. Tvungne fratrædelsesaldre
              • 4.1.1. Danske lovbestemmelser om tvungen fratrædelsesalder
              • 4.1.2. EU-Domstolens praksis om tvungen fratrædelsesalder
            • 4.2. Alder og pensionering
              • 4.2.1. Indtræden i pensionsordninger
              • 4.2.2. Forskellig behandling af tjenestemænd ved indtræden i pensionsordning
              • 4.2.3. Afskedigelse, lovens § 2, stk. 1
        • § 2 a
          • 1. Arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse
            • 1.1. Forarbejderne til forskelsbehandlingsloven
            • 1.2. Kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen
            • 1.3. Hvilke tilpasninger skal der foretages?
            • 1.4. Deltid – Ring og Werge-sagerne
            • 1.5. Fastholdelsesfleksjob
            • 1.6. Omplaceringspligt
            • 1.7. Urimelig byrde
            • 1.8. Tilpasningspligten skal være opfyldt før en handicappet kan afskediges
            • 1.9. Tilpasningspligt i erhvervsuddannelse mv.
        • § 3
          • 1. Interne erhvervsuddannelser mv., § 3, stk. 1
          • 2. Eksterne erhvervsuddannelser
          • 3. Anvisning af beskæftigelse, grænsen til social sikring, fleksjob og lignende
          • 4. Selvstændige, lovens § 3, stk. 3
          • 5. Medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation, lovens § 3, stk. 4
        • § 4
        • § 5
        • § 5 a
          • 1. Ugyldighed af aftaler (individuelle og kollektive) og reglementer mv., der er i strid med loven
            • 1.1. Individuelle aftaler
            • 1.2. Virksomheders interne reglementer mv. – selskabs- og fondsvedtægter
            • 1.3. Kollektive overenskomster
          • 2. Red circling
          • 3. Fælles bestemmelser for flere virksomheder
          • 4. Lovlig aldersdiskrimination i kollektive overenskomster
            • 4.1. Objektive og rimelige aldersgrænser i kollektive aftaler, lovens § 5 a, stk. 3
            • 4.2. Pligtig afgangsalder i kollektive overenskomster
            • 4.3. Unge og børn, lovens § 5 a, stk. 4 og 5
        • § 5 b
      • Kapitel 3. Undtagelser (§§ 6 – 6 a)
        • § 6
          • 1. Politiske eller religiøse holdninger som ægte erhvervskvalifikation
          • 2. Ægte erhvervskvalifikation, dispensation
        • § 6 a
      • Kapitel 4. Godtgørelse, bevisbedømmelse m.v. (§§ 7 – 8 a)
        • § 7
          • 1. Generelt om sanktioner
          • 2. Ikke-økonomisk skade
          • 3. Godtgørelsesniveau
            • 3.1. Rekruttering
            • 3.2. Arbejdsvilkår, herunder løn
            • 3.3. Fratrædelsesgodtgørelse efter den tidligere FUL § 2 a, stk. 3, og godtgørelse efter § 7
            • 3.4. Afskedigelse
              • 3.4.1. Aldersdiskrimination
              • 3.4.2. Religionsdiskrimination
              • 3.4.3. Handicapdiskrimination
              • 3.4.4. Afskedigelse fra fleksjob
              • 3.4.5. Sammenfatning
          • 4. Godtgørelse for overtrædelse af art. 21 i Chartret – øvre aldersgrænser i selskabs- og fondsvedtægter
          • 5. Viktimisering/repressalier
        • § 7 a
        • § 8
        • § 8 a
      • Kapitel 5. Ikrafttræden og forhold til anden lovgivning m.v. (§ 9)
        • § 9
          • 1. Lovens § 9, stk. 1
          • 2. Positiv særbehandling pga. andre kriterier end alder og handicap
          • 3. Positiv særbehandling af ældre og handicappede
          • 4. Beskyttelse af børn og unge
    • Kapitel 3. Etnisk ligebehandling
      • Indledning til Kapitel 3 (Side 249)
      • Lov om etnisk ligebehandling
      • Del 1. Lov om etnisk ligebehandling
        • 1. Retsgrundlaget i den etniske ligebehandlingslov
          • 1.1. Definition af etnicitet og race
          • 1.2. Dobbelt/multipel diskrimination
      • Kapitel 1. Formål m.v. (§§ 1 – 4)
        • § 1
          • 1. National oprindelse og statsborgerskab (nationalitet)
          • 2. Etnisk oprindelse kontra national oprindelse
        • § 2
          • 1. Det materielle anvendelsesområde
            • 1.1. Social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje
            • 1.2. Sociale goder
            • 1.3. Uddannelse
            • 1.4. Adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
            • 1.5. Medlemskab og deltagelse i en organisation
            • 1.6. Arbejdsmarkedet mv.
            • 1.7. Aktiviteter af privat karakter
        • § 3
          • 1. Rettighedssubjekter og pligtsubjekter
            • 1.1. Fysiske og juridiske personer (rettighedssubjekter)
            • 1.2. Ingen må forskelsbehandle (pligtsubjekter)
            • 1.3. Afgrænsning af, hvilke organer mv. og personer der er omfattet af forbuddet mod diskrimination
          • 2. Diskrimination
            • 2.1. Direkte diskrimination
            • 2.2. Indirekte diskrimination, lovens § 3, stk. 3
            • 2.3. Tilknytningsdiskrimination
            • 2.4. Chikane
        • § 4
      • Kapitel 2. Ugyldighed m.v. (§§ 5 – 6)
        • § 5
        • § 6
      • Kapitel 3. Bevisbyrde (§§ 7 – 9)
        • § 7
        • § 8
        • § 9
      • Kapitel 4. Kompetence- og klageregler (§ 10) (Side 299)
        • § 10
      • Kapitel 5. Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. (Side 300)
      • Del 2. Straffelovens § 266 b
        • 1. Andre love om etnisk ligebehandling
          • 1.1. Straffelovens § 266 b
          • 1.2. Lovens baggrund
          • 1.3. Udbredelse i en videre kreds
          • 1.4. Udtalelse eller anden meddelelse
        • 2. Domspraksis
      • Del 3. Racediskriminationsloven
        • 1. Racediskriminationsloven
          • 1.1. Beskyttede kriterier
          • 1.2. Seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika
          • 1.3. Adgang til restauranter mv.
          • 1.4. Adgang til og levering af varer og tjenester
    • Kapitel 4. Ligestillingsloven
      • Lov om ligestilling af kvinder og mænd
      • Indledning
      • Kapitel 1. Lovens formål og anvendelsesområde (§§ 1 – 1 a)
        • § 1
          • 1. Lovens formål
          • 2. Begrebet ligestilling
        • § 1 a
          • 1. Hvem gælder ligestillingslovens forbud mod diskrimination for (pligtsubjekter) (det personelle anvendelsesområde)
          • 2. Det materielle anvendelsesområde
            • 2.1. Offentlig forvaltning
            • 2.2. Almen virksomhed
            • 2.3. Varer og tjenesteydelser både i offentlig og privat sektor
            • 2.4. Forsikringssager
      • Kapitel 2. Forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika (§§ 2 – 3 d)
        • § 2
          • 1. Forbud mod diskrimination pga. køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika
          • 2. Direkte diskrimination
          • 3. Indirekte diskrimination
          • 4. Instruktion om at diskriminere
          • 5. Delt bevisbyrdebevisbyrde
        • § 2 a
        • § 2 b
        • § 3
          • 1. Undtagelser fra forbuddet mod diskrimination
          • 2. Ligestillingsministerens kompetence
        • § 3 a
        • § 3 b
        • § 3 c
          • 1. Godtgørelse og godtgørelsesniveau
          • 2. Godtgørelse ved chikane og seksuel chikane
          • 3. Repressalier/viktimisering
        • § 3 d
      • Kapitel 3. Offentlige myndigheders forpligtelser (§§ 4 – 7)
        • § 4
          • 1. Offentlige myndigheders forpligtelser
          • 2. Kønsmainstreamingprincippet
        • § 4 a
          • 1. Ligestilling af forældre
        • § 5 og 6
        • § 7
      • Kapitel 4. Kønssammensætning i udvalg og bestyrelser og på øverste ledelsesniveauer (§§ 8 – 13)
        • § 8
          • 1. Indledning
          • 2. Kønssammensætning i offentlige udvalg, kommissioner mv. (formål og tilblivelse)
          • 3. Hvilke udvalg er omfattet?
        • § 9
          • 1. Regler for indstilling af medlemmer i offentlige udvalg mv.
        • § 10
          • 1. Indberetningspligt
        • § 10 a
          • 1. Den kønsmæssige sammensætning
        • § 11
          • 1. Indledning
          • 2. Ligelig sammensætning i ledende organer inden for det statslige område
            • 2.1. Institutioner omfattet af reglen i § 11, stk. 1
            • 2.2. Institutioner og virksomheder omfattet af § 11, stk. 2
            • 2.3. Måltalsforpligtelse, jf. § 11, stk. 3
              • 2.3.1. Bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer er forpligtet til at have en ligelig fordeling af mænd og kvinder
              • 2.3.2. Ligelig kønssammensætning i statslige aktieselskaber
            • 2.4. Udarbejdelse af måltal og politik, jf. § 11, stk. 4
            • 2.5. Fastlæggelse af, hvem der er medarbejder, jf. § 11, stk. 5
            • 2.6. Indberetningen, jf. § 11, stk. 6
            • 2.7. Ressortministeren, jf. § 11, stk. 7
          • 3. Kønsbalance i ledelse uden for det statslige område
            • 3.1. Måltal, ledelsesorganer og udarbejdelse af politikker
            • 3.2. Ledelsesniveauer i § 139 c, stk. 4
            • 3.3. Indførelse af krav om nyt måltal, indtil en ligelig kønsfordeling er opnået, jf. § 139 c, stk. 5
            • 3.4. Bødestraf
        • § 12
          • 1. Indstillingen af medlemmer i statslige bestyrelser mv.
        • § 13
          • 1. Generelt om ressortministres forpligtelse
          • 2. Bekendtgørelse om måltal og politik
      • Kapitel 5. Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution (§ 14) (Side 434)
        • § 14
    • Kapitel 5. Særlige organer til fremme af ligestilling (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder)
      • Indledning til Kapitel 5 (Side 435)
      • Del 1. Lov om Ligebehandlingsnævnet
        • 1. Indledning
        • 2. Lovudviklingen
        • 3. Alternative håndhævelsesmuligheder
      • Kapitel 1. Kompetence og organisation (§§ 1 – 4)
        • § 1
          • 1. Beskyttelseskriterier
          • 2. Særligt opregnede danske love
            • 2.1. Aftaler kan afskære rettigheder
            • 2.2. Ligestillingsloven
            • 2.3. Øvrige love om diskrimination pga. køn
            • 2.4. Forskelsbehandlingsloven
            • 2.5. Den etniske ligebehandlingslov
            • 2.6. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
          • 3. Andre danske love end de i stk. 2-6 opregnede
            • 3.1. Diskriminerende bestemmelser i andre danske love på EU-regulerede områder
            • 3.2. Diskriminerende danske love på ikke EU-regulerede områder
          • 4. Kompetence i samspil med kollektive overenskomster
            • 4.1. Overenskomstbestemmelser, der strider mod ligestillingslovene
            • 4.2. Voldgiftsaftaler i kollektive overenskomster
            • 4.3. Overenskomstbestemmelser, der gennemfører ligestillingslovene, jf. § 1, stk. 7
              • 4.3.1. Kollektive overenskomster om ligebehandling, § 1, stk. 7
              • 4.3.2. Kompetence for både Ligebehandlingsnævnet og Afskedigelsesnævnet
              • 4.3.3. Enekompetence for Ligelønsnævn
          • 5. Hvem kan klage? Rettighedssubjekter og krav om retlig interesse, jf. § 1, stk. 8
            • 5.1. Retlig interesse
            • 5.2. Organisationers klageret på egne vegne
            • 5.3. Organisationers klageret på vegne af medlemmer og andre
          • 6. Ikke »egen drift«-funktion for Ligebehandlingsnævnet
          • 7. Ligebehandlingsnævnet som forvaltningsorgan
        • § 2
          • 1. Ret til realitetsbehandling af påstået diskrimination
          • 2. Godtgørelse
          • 3. Renter
          • 4. Ansvarsgrundlag
          • 5. Konstatering af retsstillingen
        • § 3
          • 1. Formandskabet
          • 2. De menige medlemmer
          • 3. Forretningsorden
        • § 4
      • Kapitel 2. Klagebehandling (§§ 5 – 13)
        • § 5
          • 1. Ingen klagefrist
          • 2. Rådgivende virksomhed
          • 3. Skriftlig sagsbehandling
          • 4. Sagens oplysning
          • 5. Sekretariatsafvisning af en klagesag
          • 6. Aktindsigt
        • § 6
        • § 7
          • 1. Sagkyndige erklæringer
          • 2. Obligatorisk høring af overenskomstens parter
        • § 8
          • 1. Ikke skønnes egnet
          • 2. Manglende retlig interesse
        • § 9
          • 1. Administrativt endelige afgørelser
          • 2. Offentliggørelse
          • 3. Retsmisbrug
        • § 10
        • § 11
        • § 12
          • 1. Parternes adgang til domstolsprøvelse
          • 2. Adgang til domstolsprøvelse ved manglende efterlevelse
          • 3. Adgang til domstolsprøvelse af voldgiftsklausuler i individuelle ansættelseskontrakter
        • § 13
      • Kapitel 3. Ikrafttræden m.v. (§§ 14 – 19)
        • § 14
        • §§ 15-17 (udeladt)
        • § 18 (ophævet)
        • § 19
      • Del 2. Lov om Institut for Menneskerettigheder
        • 1. Specielle ligebehandlingsmandater vedrørende køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race eller etnisk oprindelse og handicap
        • 2. Lovudviklingen
          • 2.1. Lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
          • 2.2. Ligestillingslovgivningen
            • 2.2.1. Den etniske ligebehandlingslov
            • 2.2.2. Forskelsbehandlingsloven
            • 2.2.3. Ligebehandlingsloven, ligelønsloven og loven om forsikring, pension og lignende finansielle ydelser
            • 2.2.4. Lov om ligestilling af kvinder og mænd
            • 2.2.5. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap
            • 2.2.6. Kønsbalanceloven
        • 3. EU-udviklingen
          • 3.1. Standarder for ligestillingsorganer
            • 3.1.1. Udvidelse af mandat og område
            • 3.1.2. Uafhængighed
            • 3.1.3. Ressourcer
            • 3.1.4. Bevidstgørelse, forebyggelse og fremme
            • 3.1.5. Bistand til ofre
            • 3.1.6. Øvrige emner
        • 4. FN‘s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap
        • 5. Instituttets virke som ligebehandlingsorgan
          • 5.1. Køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika og race eller etnisk oprindelse
          • 5.2. Uafhængig funktion på handicapområdet
        • 6. Instituttets bistand til klagere samt søgsmålskompetence
          • 6.1. Sager på vegne af eller til støtte for klager
          • 6.2. Instituttets kompetence til at indbringe visse sager for Ligebehandlingsnævnet i eget navn
    • Kapitel 6. Dansk ligestillingslovgivning i komparativt perspektiv
      • 1. Indledning
      • 2. EU-ret
        • 2.1. EU-retlige ligestillingsreglers placering i det EU-retlige system
          • 2.1.1. Det EU-retlige retskildehierarki
          • 2.1.2. Samlet i få retsakter eller spredt i mange forskellige?
          • 2.1.3. Traktatregulering
          • 2.1.4. Almindelige EU-retlige principper
          • 2.1.5. EU’s Charter om grundlæggende rettigheder
          • 2.1.6. Folkeretlige traktater, EU er part i
          • 2.1.7. Forordninger
          • 2.1.8. Direktivregulering
        • 2.2. Anvendelsesområde
          • 2.2.1. Generelt om EU’s og medlemsstaternes kompetence
          • 2.2.2. Hvilke diskriminationsgrunde reguleres?
          • 2.2.3. Hvilke samfundsområder gælder ligestillings- og diskriminationsregler for?
          • 2.2.4. Reguleres både anti-diskrimination og fremme af ligestilling?
        • 2.3. EU-retlige ligestillingsreglers placering i det samlede retssystem bestående af EU-ret, folkeret og national ret
          • 2.3.1. Forholdet mellem EU-ret og folkeret
          • 2.3.2. Medlemsstaternes pligt til at overholde EU-reglerne om ligestilling
          • 2.3.3. Implementeringspligt
          • 2.3.4. EU-konform fortolkning
          • 2.3.5. Forrang
          • 2.3.6. Direkte virkning
        • 2.4. Hvornår blev der indført ligestillingsregler i EU?
      • 3. Folkeret
        • 3.1. Ligestillingsreglers plads i det folkeretlige system
          • 3.1.1. Spredte folkeretlige regler om ligestilling og diskrimination
          • 3.1.2. FN-konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder og om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966
          • 3.1.3. CEDAW
          • 3.1.4. EMRK
          • 3.1.5. Den europæiske Socialpagt
        • 3.2. Anvendelsesområde
          • 3.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde reguleres?
          • 3.2.2. Hvilke retsområder gælder folkeretlige ligestillingsregler for?
          • 3.2.3. Reguleres både anti-diskrimination og fremme af ligestilling?
        • 3.3. Folkeretlige ligestillingsreglers plads i det samlede retssystem bestående af EU-ret, folkeret og national ret
          • 3.3.1. Forholdet mellem folkeret og EU-ret
          • 3.3.2. Monisme og dualisme
        • 3.4. Hvornår blev der indført folkeretlige regler om ligestilling og diskrimination?
      • 4. Danmark
        • 4.1. Placering i det danske retssystem
          • 4.1.1. Grundloven
          • 4.1.2. Hovedlovene om kønsligestilling
          • 4.1.3. Love om diskrimination pga. andre kriterier end køn
          • 4.1.4. Ligestillingsbestemmelser i andre love
            • 4.1.4.1. Lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
            • 4.1.4.2. Markedsføringsloven
            • 4.1.4.3. Erstatningsansvarslovens § 26
            • 4.1.4.4. Aftalelovens § 36
            • 4.1.4.5. Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i det øverste ledelsesorgan i en række erhvervsretlige love
            • 4.1.4.6. Selskabsloven
            • 4.1.4.7. Kønsbalanceloven
          • 4.1.5. Ligestillingsbestemmelser i kollektive overenskomster
          • 4.1.6. Forvaltningsretlig og arbejdsretlig lighedsgrundsætning, saglighedskrav og lignende
        • 4.2. Anvendelsesområde
          • 4.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde (beskyttelseskriterier) reguleres?
          • 4.2.2. Hvilke samfundsområder gælder danske ligestillings- og diskriminationsregler for?
          • 4.2.3. Regulerer dansk ret både anti-diskrimination og fremme af ligestilling? Definitioner af ligestilling og diskrimination
        • 4.3. Placering i det samlede retssystem omfattende EU-ret, folkeret og national ret
          • 4.3.1. Forholdet til EU-retten
          • 4.3.2. Forholdet til folkeretten
        • 4.4. Hvornår blev der indført regler om ligestilling og diskrimination i dansk ret?
          • 4.4.1. Før 1970’erne
          • 4.4.2. Siden 1971 – diskrimination pga. race/etnicitet og religion ved levering af varer og tjenesteydelser
          • 4.4.3. Siden 1976 – kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet
          • 4.4.4. Siden 1996 – diskrimination i beskæftigelse og erhverv pga. race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse
          • 4.4.5. Siden 2004 – diskrimination pga. race/etnicitet uden for arbejdsmarkedet
          • 4.4.6. Siden 2004 – diskrimination pga. alder og handicap på arbejdsmarkedet
          • 4.4.7. Siden 2007 – kønsdiskrimination ved levering af varer og tjenesteydelser
          • 4.4.8. Siden 2012 – visse aspekter af kønsbalance i ledelse
          • 4.4.9. Siden 2018 – diskrimination pga. handicap uden for arbejdsmarkedet
            • 4.4.10. Siden 2022 – diskrimination pga. kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika på arbejdsmarkedet og ved levering af varer og tjenesteydelser
            • 4.4.11. Siden 2024 – kønsbalance i ledelsen af visse større børsnoterede aktieselskaber
      • 5. Sverige
        • 5.1. Placering i det svenske retssystem
          • 5.1.1. Grundlovsniveau
          • 5.1.2. Spredt eller samlet lovgivning – diskrimineringslagen
        • 5.2. Anvendelsesområde
          • 5.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde (beskyttelseskriterier) reguleres?
          • 5.2.2. Hvilke samfundsområder gælder svenske ligestillings- og diskriminationsregler for?
          • 5.2.3. Regulerer svensk ret både anti-diskrimination og fremme af ligestilling? Definitioner af ligestilling og diskrimination
            • 5.2.3.1. Aktivt ligestillingsarbejde
            • 5.2.3.2. Definitioner
        • 5.3. Placering i det samlede retssystem omfattende EU-ret, folkeret og national ret
          • 5.3.1. Forholdet til EU-retten
          • 5.3.2. Forholdet til folkeretten
        • 5.4. Hvornår blev der indført regler om ligestilling og diskrimination i svensk ret?
        • 5.5. Ligheder og forskelle mellem Danmark og Sverige
      • 6. Norge
        • 6.1. Placering i det norske retssystem
          • 6.1.1. Grundloven
          • 6.1.2. Spredt eller samlet lovgivning
        • 6.2. Anvendelsesområde
          • 6.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde (beskyttelseskriterier) reguleres?
          • 6.2.2. Hvilke samfundsområder gælder norske ligestillings- og diskriminationsregler for?
          • 6.2.3. Regulerer norsk ret både anti-diskrimination og fremme af ligestilling? Definitioner af ligestilling og diskrimination
            • 6.2.3.1. Aktivt ligestillingsarbejde
            • 6.2.3.2. Definitioner af ligestilling og diskrimination
        • 6.3. Placering i det samlede retssystem omfattende EU-ret, folkeret og national ret
          • 6.3.1. Forholdet til EU-retten
          • 6.3.2. Forholdet til folkeretten
        • 6.4. Hvornår blev der indført regler om ligestilling og diskrimination i norsk ret?
        • 6.5. Ligheder og forskelle mellem Danmark og Norge
      • 7. Tyskland
        • 7.1. Placering i det tyske retssystem
          • 7.1.1. Grundgesetz
          • 7.1.2. Samlet eller spredt regulering
        • 7.2. Anvendelsesområde
          • 7.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde (beskyttelseskriterier) reguleres?
          • 7.2.2. Hvilke samfundsområder gælder tyske regler om ligestilling for?
          • 7.2.3. Regulerer tysk ret både anti-diskrimination og fremme af ligestilling? Definitioner af ligestilling og diskrimination
        • 7.3. Placering i det samlede retssystem omfattende EU-ret, folkeret og national ret
          • 7.3.1. Forholdet til EU-ret
          • 7.3.2. Forholdet mellem tysk ret og folkeret
        • 7.4. Hvornår blev der indført regler om ligestilling og diskrimination i tysk ret?
        • 7.5. Ligheder og forskelle mellem Danmark og Tyskland
      • 8. Frankrig
        • 8.1. Placering i det franske retssystem
          • 8.1.1. Grundloven/forfatningen
          • 8.1.2. Spredt eller samlet lovgivning
        • 8.2. Anvendelsesområde
          • 8.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde (beskyttelseskriterier) reguleres?
          • 8.2.2. Hvilke samfundsområder gælder franske ligestillings- og diskriminationsregler for?
          • 8.2.3. Regulerer fransk ret både anti-diskrimination og fremme af ligestilling? Definitioner af ligestilling og diskrimination
            • 8.2.3.1. Offentliggørelse af tal, der belyser kønsligestillingen i virksomheden
            • 8.2.3.2. Forebyggelse af seksuel chikane
            • 8.2.3.3. Pligt til at have en kollektiv overenskomst eller en handlingsplan til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd
            • 8.2.3.4. Kønsbalance
            • 8.2.3.5. Andre beskyttelseskriterier end køn
        • 8.3. Placering i det samlede retssystem omfattende EU-ret, folkeret og national ret
          • 8.3.1. Forholdet til EU-retten
          • 8.3.2. Forholdet til folkeretten
        • 8.4. Hvornår blev der indført regler om ligestilling og diskrimination i fransk ret?
        • 8.5. Ligheder og forskelle mellem Danmark og Frankrig
      • 9. Storbritannien
        • 9.1. Placering i det britiske retssystem
          • 9.1.1. Grundloven
          • 9.1.2. Spredt eller samlet lovgivning
        • 9.2. Anvendelsesområde
          • 9.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde (beskyttelseskriterier) reguleres?
          • 9.2.2. Hvilke samfundsområder gælder britiske ligestillings- og diskriminationsregler for?
          • 9.2.3. Regulerer britisk ret både anti-diskrimination og fremme af ligestilling? Definitioner af ligestilling og diskrimination
        • 9.3. Placering i det samlede retssystem omfattende EU-ret, folkeret og national ret
          • 9.3.1. Forholdet til EU-ret
          • 9.3.2. Forholdet til folkeret
        • 9.4. Hvornår blev der indført regler om ligestilling og diskrimination i britisk ret?
        • 9.5. Ligheder og forskelle mellem Danmark og Storbritannien
      • 10. Tværgående analyse
        • 10.1. Placering i det enkelte retssystem
          • 10.1.1. Grundlovsbeskyttelse af ligestilling
          • 10.1.2. Samlet lov eller spredt lovgivning
        • 10.2. Anvendelsesområde
          • 10.2.1. Hvilke diskriminationsgrunde (beskyttelseskriterier) reguleres?
          • 10.2.2. Hvilke samfundsområder gælder ligestillings- og diskriminationsregler for?
          • 10.2.3. Reguleres både anti-diskrimination og fremme af ligestilling? Ligestillings- og diskriminationsbegreber
        • 10.3. Placering i det samlede retssystem omfattende EU-ret, folkeret og national ret
          • 10.3.1. Forholdet til EU-retten
          • 10.3.2. Forholdet til folkeretten
        • 10.4. Hvornår blev der indført lovgivning om ligestilling og diskrimination?
        • 10.5. Konklusion
    • Bilag. EU-domme om diskrimination
    • Stikordsregister

    AI Chat

    Log ind for at bruge vores AI Chat.

    Log ind

    Ligestillingslovene Bind 1 (9. udg.)

    Af Agnete L. Andersen , Ruth Nielsen , Kirsten Precht og Christina Skjold

    Cover til: Ligestillingslovene Bind 1 (9. udg.)

    9. udgave

    27. januar 2026

    • e-ISBN: 9788757468588
    • p-ISBN: 9788757460285
    • Antal sider: 739
    • Bogtype: Lovkommentar

    Emner

    • Arbejdsret,
    • Diskrimination

    Beskyttelse mod diskrimination er en væsentlig værdi i det danske samfund, som henter inspiration fra mange retskilder.

    Køn, nationalitet inden for EU, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering er beskyttet som led i EU-implementering. Forbud mod diskrimination på grund af race, politisk anskuelse og social oprindelse har folkeretlig baggrund. Danmark forbyder på eget initiativ diskrimination på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika.

    Ligebehandlingsnævnet er den centrale instans for håndhævelse af reglerne.

    Dette bind 1 omhandler grundlæggende begreber, forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, særlige ligebehandlingsorganer og et komparativt kapitel.

    • Bøger
    • /
      Cover af Ligestillingslovene Bind 1
      Ligestillingslovene Bind 1
    • / 9. udg. 2026

    Ligestillingslovene Bind 1 (9. udg.)

    Af Agnete L. Andersen , Ruth Nielsen , Kirsten Precht og Christina Skjold

    Cover af Ligestillingslovene Bind 1 (9. udg.)

    Denne bog er ikke tilgængelig

    Du kan fortsat få adgang til bogen, ved at abonnere på Jurabibliotek.

    Har du allerede købt adgang? Log ind her